“Der er en tro på, at verdens BNP på en eller anden måde er begrænset til 100 billioner dollars. AI kommer til at få de 100 billioner dollars til at blive til 500 billioner.” — Jensen Huang
Trillionær-virksomhedernes tidsalder: Transformeringen af de globale markeder
I begyndelsen af det 20. århundrede var finansnyheder fyldt med beundring over den hidtil usete størrelse på US Steel, den første virksomhed nogensinde til at opnå en værdiansættelse på 1 milliard dollars. På det historiske tidspunkt i 1901 var beløbet ufatteligt—et tal så enormt, at samtidens kommentatorer bemærkede, at det var “noget, der næppe kunne beregnes.” Nu, lidt over et århundrede senere, har finansverdenen ikke blot beregnet, men også gjort langt større tal til en almindelighed.
I dag er grænsen for forbløffende virksomheds-værdiansættelser flyttet fra milliarder til billioner. Der er nu 11 børsnoterede selskaber, hvis markedsværdi overstiger 1 billion dollars. Kløften mellem menneskets levetid og disse tal kan illustreres på denne finurlige måde: Hvis man tjente én dollar hvert sekund, ville det tage indtil år 33.168 at blive trillionær. Det er tydeligt, at investorer, der regner med profit fra billion-dollar virksomheder, må sætte deres lid til en virksomhedshastighed, der overgår blot sekunder.
Retfærdiggørelsen af billion-dollar drømmen: Kan virksomhederne følge med?
En væsentlig udfordring opstår for analytikere og investorer: Giver disse historiske værdiansættelser mening? For at besvare dette benytter eksperter som NYU-finansprofessor Aswath Damodaran sig af en slags omvendt diskonteret cash flow-analyse. Denne tilgang estimerer de årlige indtægter, virksomheder skal opnå på et fremtidigt tidspunkt for at retfærdiggøre deres nuværende værdiansættelse.
De mest ambitiøse fremskrivninger gælder virksomheder som Tesla, der skal generere mindst 2,2 billioner dollars i årlig omsætning inden 2030. Damodaran selv beskriver dette som “på grænsen af det mulige.” Til sammenligning virker Nvidias mål kun en smule mindre overvældende med 590 milliarder dollars i årlig omsætning samme år—et tal, Damodaran kalder “muligt og plausibelt”, men stadig et enormt spring fra nuværende indtjening for enhver virksomhed.
For at sætte dette i perspektiv, var det engang så magtfulde US Steel, der forbløffede verden i 1901, ifølge inflationsjusterede tal cirka 46 milliarder dollars værd. I dag rapporteres det, at OpenAI forsøger at rejse 100 milliarder dollars i én og samme private kapitalrunde—mere end det dobbelte af US Steels inflationsjusterede værdiansættelse, men altså i én runde og ikke virksomhedens samlede værdi. SpaceX siges ikke at ville stå tilbage, og rejser angiveligt penge til en værdiansættelse på 800 milliarder dollars, med ambitioner om at nå 1,5 billioner dollars efter en børsnotering. Selv Anthropic, et public benefit-selskab inden for kunstig intelligens, nærmer sig forsigtigt en IPO-værdiansættelse på anslået 300 milliarder dollars.
Enhjørninger, centicorns og derover: Udviklingen af private virksomheders værdiansættelse
Det er kun lidt over et årti siden, i 2013, at tech-miljøet opfandt termen “enhjørning” for en startup værdisat til 1 milliard dollars, en sjælden og næsten magisk opnåelse på det tidspunkt. Denne grænse blev hurtigt gjort gammeldags. Nu ser vi fremkomsten af “centicorns”—private virksomheder værdisat til 100 milliarder dollars eller mere—der udvider grænserne for, hvad der anses for muligt på de private markeder.
Det mest ekstreme eksempel på markedsmod kan være Thinking Machines, et AI-startup, der tidligere i år rejste 2 milliarder dollars fra investorer i én seed-runde. Til sammenligning nærmer det sig US Steel-milepælen fra 1901 uden justering for inflation. Denne skala for seedfinansiering er et klart tegn på, hvor langt markederne er nået—og hvor meget større lysten til finansiel risiko er blevet—over det seneste århundrede.
Vil billion-dollar virksomheder leve op til forventningerne?
Med alle disse svimlende beløb rejser der sig et fundamentalt spørgsmål: Vil disse virksomheder nogensinde til sammen generere de billioner af dollars i indtægter, som kræves for at underbygge de skyhøje værdiansættelser? Målt som “dollars per sekund” synes opgaven uoverskuelig. Alligevel runger de seneste ord fra ChatGPTs ledelse i investorers ører: “Jeg tror, der er næsten uendelig efterspørgsel efter intelligens.” Hvis markedets appetit på innovation og viden virkelig er grænseløs, så vil der måske også være uendelig efterspørgsel efter aktier i denne nye verden.
Amerikas enhjørningsfabrik: Skala og global konkurrence
Ser man på den amerikanske tech-sektor, står det klart, at nationen fører verdensfeltet som fabrik for højt værdisatte startups. USA huser 712 enhjørningsvirksomheder, der samlet er værdisat til imponerende 2,9 billioner dollars. Til sammenligning har Kina—verdens førende teknologiske konkurrent—kun 157 enhjørninger. Innovationshastigheden ser ikke ud til at aftage: 80 af Amerikas enhjørningsvirksomheder blev grundlagt i 2025 alene, hvilket tyder på stigende iværksætteraktivitet trods ustabilitet på de bredere markeder.
Regulering og bøder: Europa udnytter amerikanske tech-giganter
Mens Europa måske halter bagefter med at skabe teknologigiganter—kun 14 europæiske virksomheder stiftet de sidste fem årtier har opnået markedsværdi over 10 milliarder dollars, mod 241 i USA—har europæiske regeringer fundet en anden indtægtskilde: bøder. I 2024 tjente EU ifølge rapporter mere på at straffe amerikanske tech-selskaber end summen af alle børsnoterede europæiske internetfirmaers samlede overskud. Denne regulatoriske strategi former magtbalancen på det globale teknologimarked, hvor amerikansk innovation fortsat dominerer, dog til en betydelig pris pålagt af ikke-amerikanske jurisdiktioner.
Den dobbeltsidede effekt af kunstig intelligens
Selvom investorer strømmer til kunstig intelligens, er der mange spørgsmål om de involverede risici. Gæld knyttet til etablerede teknologigiganter som Oracle handles nu på junk bond-niveau, hvilket skaber tvivl om, hvorvidt kapitalen bag revolutionen er solid. Samtidig flytter bekymringer sig fra priser til beskæftigelse. Arbejdsløsheden i USA er stigende, og lønvæksten aftager—faktorer, der på sigt kan flytte økonomisk fokus fra inflation til jobsikkerhed.
Arbejdsmarkedet og toldsatsernes indflydelse
Nye analyser viser, at arbejdsmarkedsforstyrrelser ikke er jævnt fordelt. Små virksomheder—i forvejen udsatte for konkurrencepres og finansielle udfordringer—mister job i et stigende tempo, delvist på grund af toldsatser. Nye studier viser dog, at de reelle gennemsnitlige amerikanske toldsatser kun har været omtrent halvdelen af de officielle satser (takket være smuthuller og forsinket håndhævelse), men den dårlige nyhed er, at næsten alle toldomkostninger direkte bliver overført til forbrugerne via prisstigninger.
Denne blanding af økonomiske udfordringer gør fremtidsudsigterne for medarbejdere mere komplicerede. Produktiviteten stiger i USA, men timelønnen for ikke-ledende ansatte følger ikke samme hastighed, og kløften vokser, især efterhånden som globale forsyningskæder og automatisering omformer de økonomiske vilkår. For den gennemsnitlige amerikaner kan drømmen om at dele i rigdommen fra billion-dollar virksomheder virke stadig fjernere.
Kulturelle og demografiske krydsvinde
Sociale og kulturelle tendenser peger også på større forandringer, som former både arbejdsgivere og arbejdstageres vilkår. Ifølge nylige rapporter falder andelen af amerikanere, der læser af personlig interesse—en tendens kun opvejet af den stabile procentdel af voksne, der læser for børn. Ydermere falder andelen af amerikanske familier med børn fortsat, hvilket afspejler underliggende demografiske forskydninger, der vil forme forbrugermarkedet i mange år frem.
Også næste generations underholdnings- og læringsvaner ændrer sig. Næsten halvdelen af amerikanske teenagere siger, at de “næsten aldrig” læser i deres fritid, mod blot 20% i 1990. Midt i bekymringen over bogkulturens forsvinden påpeger fortalere, at platforme som YouTube måske udfylder en del af det uddannelsesmæssige tomrum på nye måder—og antyder en forvandling af den måde, viden og kompetencer tilegnes på.
Globale markeder og tiltrækningen af amerikansk teknologi
Ændringer i de globale pengestrømme understreger yderligere US-techsektorens magnetiske tiltrækningskraft. Afkastet på japanske statsobligationer har for første gang siden 1999 nærmet sig 2%, hvilket logisk burde få japanske opsparere til at hjemtage kapital fra amerikanske markeder. I stedet foretrækker mange fortsat at investere i amerikanske AI-aktier, hvilket virker som et stærkt vidnesbyrd om tiltrækningen til amerikansk innovation på trods af ændrede hjemlige incitamenter.
Genovervejelse af værdi i overflodens tidsalder
Selv mens aktivpriser stiger, kan det at nedbryde dem til mere håndgribelige mål give overraskende indsigter. For eksempel har nogen fundet ud af, at en Tesla Model 3—produceret fra råmaterialer via banebrydende teknologi—koster mindre per pund end et pund eksklusiv ost som camembert. Sammenligningen er legende, men også oplysende: Fremskridt inden for teknologi og skala skaber produkter af forbløffende kompleksitet og nytteværdi til en brøkdel af, hvad traditionel visdom tilsiger, de burde koste.
Vejen frem
Spørgsmålet er, om de ekstraordinære virksomheder, vi ser i dag—dem, der forsøger at forvandle kunstig intelligens, omdanne transport eller pionere nye former for offentlig nytte—nogensinde vil generere de indtægter og overskud, deres nuværende værdiansættelser antyder? Måske kræver det en helt ny måde at tænke på værdiskabelse, overflod og 2000-tallets enestående virksomhedsskala.
Det står dog klart, at vi lever i en tid, hvor det tidligere utænkelige—billion-dollar virksomheder, venture-runder på 100 milliarder dollars og startup-værdiansættelser, der overstiger BNP’et for mindre lande—ikke blot er muligt, men bliver mere og mere almindeligt. Om den globale økonomi kan fortsætte med at vokse i dette tempo, og om menigmand til sidst vil få del i denne finansielle revolution, forbliver det afgørende spørgsmål i vores tid.
